Ofte stillede spørgsmål

Vi har samlet de mest almindelige spørgsmål og svar til dig

1. Hvornår kan jeg tegne forsikring?  

Faginvaliditetsforsikring kan tegnes af alle, der har et fag at forsikre, og som er under 67 år. Vi forsikrer evnen til at arbejde inden for et specifikt fag eller erhverv. Det vurderes individuelt i hver forespørgsel, om det pågældende fag kan forsikres. Vær opmærksom på, at vi ikke forsikrer fag med høj risiko. 

2. Hvad adskiller jeres forsikring fra andre på markedet?

Vores forsikring adskiller sig ved at dække din faglige evne, ikke blot din generelle erhvervsevne. Modsat en standard erhvervsudygtighedsforsikring, som ofte er en del af en almindelig pensionsordning og kan kræve, at du indtræder i et andet erhverv ved omskoling eller i et job uden uddannelseskrav, så sikrer vores forsikring dig i dit specifikke fag. Det betyder, at der ikke er krav om omskoling, og du er stadig dækket, hvis du ikke kan udøve dit arbejde inden for dit fag.

3. Hvad er fordelene ved at tegne forsikringen?

Fordelene ved at tegne faginvaliditetsforsikring er mange. Du får udbetalt en ydelse efter en karensperiode på 3 måneder, hvilket sikrer dig økonomisk støtte, mens du genopretter dig og vender tilbage til dit fag. Hvis du ikke kan indtræde i dit fag efter karensperioden, modtager du en fast ydelse i 10 år. Efter disse 10 år udbetales en engangssum, som svarer til de første 10 års løbende udbetalinger.

For eksempel, hvis din månedlige udbetaling er på 10.000 kr. i maksimalt 10 år, vil du efter denne periode modtage en engangssum på 1.200.000 kr.

En ekstra fordel er, at der ikke er skattefradrag for præmien, hvilket betyder, at udbetalingen fra faginvaliditetsforsikringen er skattefri

4. Hvordan afgøres det, om jeg er berettiget til at blive forsikret?

Når du oplever sygdom eller en ulykke, som forhindrer dig i at arbejde i dit fag, skal du have en lægeerklæring, der henviser til en specialist inden for området. Specialistens diagnose afgør, om du er i stand til at arbejde inden for dit fag. Hvis diagnosen fastslår, at du ikke kan arbejde inden for dit fag, udbetales der en løbende ydelse, så længe din tilstand varer, op til maksimalt 10 år. 

5. Hvem dækkes af forsikringen i min husstand?

Alle personer i din husstand kan tegne faginvaliditetsforsikring, forudsat at de er i et fag, der kan forsikres. Det betyder, at hvis de er i stand til at arbejde inden for et specifikt fag, kan de tegne forsikringen for at sikre deres indkomst i tilfælde af sygdom eller ulykke. 

6. Hvordan foregår selve købsprocessen af faginvaliditet?

For at starte købsprocessen skal du udfylde en "opfordring til tilbud"-blanket med de nødvendige oplysninger. Når vi har modtaget og gennemgået din blanket, vil du modtage et tilbud fra balticfinance om at tegne forsikringen. 

Læs trin-for-trin guide på undersiden "produkt" - "sådan forsikrer du dig".

7. Hvordan håndteres skadesanmeldelser, og hvad er proceduren? 

Hvis du bliver syg eller udsat for en ulykke, skal du udfylde en skadesanmeldelse, som du finder på hjemmesiden www.faginvaliditet.dk. Den udfyldte anmeldelse sendes til balticfinance Danmark A/S via e-mail på skade@balticfinance.dk. Herefter vil din læge henvise dig til en specialist inden for området, som vil sende diagnosen direkte til balticfinance. Hvis diagnosen bekræfter, at du ikke er i stand til at arbejde inden for dit fag, vil udbetalingen starte efter karenstidens udløb, for eksempel efter 90 dage.

8. Hvilke dokumenter eller oplysninger kræves for at tegne forsikringen? 

Ved udfyldelse af "Opfordring til tilbud" indsamler vi alle nødvendige oplysninger, herunder navn, adresse, personnummer osv., som er almindeligt ved tegning af forsikringer. Hvis forsikringen tegnes med en dækning på under kr. 22.500 pr. måned, kræves der kun meget få helbredsoplysninger. Disse omfatter primært oplysninger om eventuelle aktuelle sygdomme eller fysiske begrænsninger.

9. Hvornår anbefaler I, at jeg tegner en forsikring? 

Det anbefales at indgå aftale om faginvaliditetsforsikring, når du viser interesse for det gennem dit job eller en anden gruppe, som du er medlem af. Vi tilbyder en personlig samtale, hvor vi gennemgår dine aktuelle forsikringsdækninger på området, og du træffer beslutningen om, hvorvidt det er relevant for dig. Hvis du har en anden rådgiver involveret, kan vedkommende også deltage i samtalen. 

10. Hvordan kan jeg få hjælp til at ændre i min sag eller få yderligere assistance, hvis nødvendigt?

Vi står altid til rådighed for at besvare dine spørgsmål og yde vejledning enten skriftligt via e-mail på kontakt@faginvaliditet.dk eller telefonisk på 62 61 00 88. Derudover kan du også benytte vores kontaktformular på forsiden til at kontakte os.

Har du øvrige spørgsmål?